TIPS TIL SPIRER & MIKROGRØNT
Tips til dine dyrk selv spirer og mikrogrønt i SpirePerle bakken fra FRISKE SPIRER.
SPIREPERLE
PORTIONSGUIDE
Det er vigtigt, at du afmåler mængden af frø nøjagtigt til din SpirePerle.
For kun den rette mængde frø, vil lade dine spirer få optimal ilt og plads
til at de kan trives og blive sunde til glæde for dig.
Skemaet viser mængde tørre frø per rum / per halve SpirePerle frøbakke.
* De 5 frø med * danner gel og skal dyrkes på fugtig vat i frøbakken.
BROCCOLI
4 gram
BUKKEHORN
7 gram
BØNNE
30 gram
ENDIVE
3 gram
FENNIKEL
3 gram
KIKÆRT
30 gram
KLØVER
4 gram
LINSE
20 gram
LUCERNE
4 gram
PINKKÅL
4 gram
RADISE
7 gram
RØDBEDE
7 gram
SOYA
25 gram
SOLSIKKE
10 gram
ÆRT
20 gram
*CHIA
3 gram
*KARSE
3 gram
*MIZUNA
3 gram
*RUCOLA
3 gram
*SENNEP
4 gram
DYRK DINE GELFRØ
CHIA • KARSE • MIZUNA • RUCOLA • SENNEP
1
Læg 5 mm ren, tør økologisk vat eller vatrondeller i din SpirePerle frøbakke.
2
Gør vattet vådt og drys dine spirefrø ud i et enkelt lag med plads omkring frøet.
3
Saml SpirePerlen med bund og frøbakke men uden låg.
4
Stil i let skygge og hold vattet let fugtigt de næste 6 dage.
5
Klip spirerne af 3 mm over vattet, når de har fået blade og pynt din mad.
6
Vattet kan ikke bruges igen, men lægges i den grønne affaldsspand.
KALK PÅ SPIREPERLEN
Kalk har aldrig pyntet, men du vil opleve, at kalkpletter ikke er et problem på SpirePerlen.
Kalk er ikke noget problem i din spirebakke af to grunde:
1
Overfladerne i din SpirePerle er glatte. Derfor er kalk lige til at tørre af, når du har vasket dine bakker i varmt vand.
2
Det elegante mønster i låget og den frostede bund betyder, at lidt kalk hist og pist efter et par vanddråber faktisk understreger designet.
MILJØVENLIG KALKRENS
Spirer elsker helt rene spirebakker.
Så er der kommet lidt kalk i SpirePerlen
efter nogle ugers brug, bør du rense
delene på denne miljøvenlige måde:
1
Vask bakkerne med håndvarmt vand, en ren blød svamp og opvaskemiddel.
2
Skyl delene med rent, lunkent vand fra hanen og ryst forsigtigt vandet af bakkerne.
3
Læg bakkerne i koldt vand med fortyndet frisk eller koncentreret citronsaft.
4
Tag bakkerne op efter 10 min, skyl grundigt med vand og gnub forsigtigt med blød svamp.
5
Din SpirePerle er straks klar til næste omgang friske, hjemmedyrkede spirer.

SMÅ FRØ
♥
SPIREPERLEN
Små frø som Broccoli, Rødkål og Lucerne elsker SpirePerlen.
Det er, fordi de smalle riller i bakken ikke lader små frø falde ud.
Alligevel er rillerne så brede, at overskydende vand stadig
kan dryppe fra bakkerne - Det giver sunde, små spirer.

PLADS TIL SOLSIKKE
Solsikkespirer har brug for plads i højden. Det får de i SpirePerlen.
De høje bakker og det høje låg giver solsikkespirerne 8 cm at strække sig på.



SPIRESVAMP
Du har sikkert bemærket, at jeg altid skriver:
Brug en ren, blød svamp til at rengøre din spirebakke.
Svampen skal være ren for ikke at overføre bakterier til dine spirer.
Svampen skal være blød for ikke at ridse din smukke SpirePerle.
Løsningen er en SpireSvamp.
Det er en svamp, du kun bruger til at vaske din SpirePerle.
Den kunne endda være af miljøvenlig cellulose uden mikroplast...


SPIRER UDEN FRØKAPSLER
En nem måde til spirer uden tomme frøkapsler.
Sådan gør du...
1) Læg de færdigdyrkede spirer over i en skål.
2) Fyld skålen med koldt vand og lad ligge i 5 minutter.
3) Vandet løsner frøkapslerne fra spirene på en blid måde.
4) Rør forsigtigt rundt i vandet med rolige bevægelser.
5) Hæld vandet fra og se frøkapslerne sejle væk.
Du kan i øvrigt godt spise de tomme, bløde frøkapsler.
Kun hårde skaller fra Solsikke er ikke gode for maven.