Sådan dyrker du
Du kan dyrke Spirer og Mikrogrønt i SpirePerlen hele året.
Eneste forskel på de to størrelser af planter er pasning og dyrkningstid.
Du lærer at dyrke dem alle i denne guide.
SPIRER
Spirer er modne efter kun 2-6 dage.
Spirer høstes, når de har en kort rod eller meget små blade.
For at dyrke Spirer skal du bruge Frø + Vand + SpirePerle.
Trin 1-6 viser, hvordan du dyrker dine egne friske Spirer.
1
AFMÅL DINE FRØ
Spirer har brug for ilt og plads for at trives, så præcis afmåling af mængden er vigtig.
2
IBLØDSÆTNING
Når du køber spirefrø, er de tørre og i dvale. Du starter spiringen ved at lægge frø i blød.
3
OP I BEHOLDER
Når dine spirefrø har ligget i blød, er de klar til spirebeholderen, hvor de begynder at gro.
4
PLACERING
Spirer elsker at vokse i let skygge, da sol er for varmt. Tæt ved vasken er et godt sted.
5
SKYL DINE SPIRER
Spirer skal være en smule fugtige hele tiden. Det klarer du med at skylle morgen og aften.
6
HØST DINE SPIRER
Når dine spirer er den ønskede størrelse, kan du høste, skylle og spise dem i alle retter.
MIKROGRØNT
Mikrogrønt er Spirer som er dyrket til næste stadie af planten.
Mikrogrønt · Microgreens · er først modne efter 12-14 dage.
Mikrogrønt høstes, når de har foldet 2. eller 3. sæt blade ud på hver plante.
For at dyrke Mikrogrønt skal du bruge Frø + Lys + Gødning + SpirePerle + Vand.
Trin 1-5 (minus 6) viser, hvordan du dyrker frøene til Spirer.
Trin 7-9 forklarer, hvordan du dyrker Spirer videre til det større Mikrogrønt.

7
LYS TIL MIKROGRØNT
For at gro Spirer videre til det større Mikrogrønt, skal planterne have lys fra en LED vækstpære fra dag 7.

8
EKSTRA NÆRING
Skyl planterne som normalt og slut hver morgenskylning med at spraye gødning på rødderne fra dag 7 og indtil høst.
9
HØST MIKROGRØNT
På dag 12-14 kan du høste dit modne mikrogrønt. Skyl grundigt efter høst. Fjern rødder og spis stængler + blade.